Om Klinikken

Når du træder indenfor i Klinik Himmelblå, bliver du mødt i øjenhøjde med en tryghed og rolig atmosfære, der udspringer fra en høj faglighed, service og professionel behandling.

Klinik Himmelblå er en moderne og indbydende fodpleje- og velvære klinik med placering lige i hjertet af Løgumkloster.

Jeg lægger stor vægt på kvaliteten i mit arbejde og bruger derfor kun de bedste hudpleje- og negleprodukter. Mit ønske er, at enhver der besøger min klinik går herfra med en god oplevelse og lysten til at komme igen.

Hvad enten du har problemfødder, vil af med uønsket hårvækst eller har et ønske om at få velplejede hænder og fødder eller bryn og vipper, så er jeg klar til at hjælpe dig.

Du finder Klinik Himmelblå på Storegade 8b i Løgumkloster.

Om Linda

I over 20 år har jeg arbejdet på ECCO Sko i Bredebro; de sidste år som HR-chef. Et job der, udover sko, primært handlede om mennesker. Inden den tid arbejdede jeg fire år i sundhedsplejen, blandt andet et halvt år på et sygehus i Zürich, Schweiz.

Men i 2011 besluttede jeg mig for at tage springet til drømmejobbet – et selvstændigt virke, hvor mennesket er i centrum. Derfor begyndte jeg min uddannelse som lægeeksamineret fodplejer. Det var ønsket om et job, hvor jeg kunne kombinere min interesse for mennesker med det at være kreativ, og derfor opfylder Klinik Himmelblå en livslang drøm.

Ved siden af klinikken er jeg formand for SADF, Sammenslutningen Af Danske Fodplejere, hvilket jeg har været siden 2018. Her får jeg mulighed for at bruge en anden side af mig selv, og sammen med mine fantastiske kolleger i bestyrelsen arbejder jeg for at udbrede kendskabet til SADF-fodplejerne i hele Danmark.

Mit bestyrelsesarbejde betyder, at jeg blandt andet deltager i møder og andre aktiviteter i branchen rundt om i Danmark. Derfor er der hverdage, hvor klinikken er lukket.

 

Om SADF

Jeg er medlem af brancheforeningen SADF, Sammenslutningen Af Danske Fodplejere. En forening der er sammensat af tre tidligere fagorganisationer, som har mere end 40 års erfaring i branchen.

SADF varetager mine interesser som professionel fodplejer i forhold til politiske spørgsmål. Som selvstændig betyder det meget for mig at være i et fællesskab med stor faglig opbakning, så jeg kan stå stærkere overfor den hårde konkurrence på markedet, myndigheder, lovgivere og beslutningstagere. Du kan læse mere om SADF her: www.danskefodplejere.dk

Mine behandlinger

I trygge og rolige omgivelser tilbyder jeg behandlinger af både hænder og fødder. Uanset om du har problemfødder eller har brug for mere velvære, så har jeg altid tid til dig.

Fodbehandlinger

Dine fødder bærer rundt på dig hver dag og skal stå model til lidt af hvert. Det kan medføre hård hud og gener som løbende skal håndteres. Med en fodbehandling får dine fødder den pleje og omsorg de fortjener.

Voks

Har du uønsket hårvækst på dine ben, i armhulerne eller på overlæben? At vokse er mere effektivt end at barbere sig og en god måde at slippe af med uønsket hårvækst.

Bryn og vipper

Vores øjne afspejler sindets og fysikkens tilstand. Synlige og sunde vipper fremhæver dine øjne, og markerede bryn indrammer dit ansigt. Og med den rigtige tilretning kan de tjene en løftende illusion til et velplejet udseende.

Book en tid

Herunder kan du booke tid til en behandling hos Klinik Himmelblå.